Skjul Udvidet tilbud: Gratis fragt til postbutik på alle nyheder hele augustSe nyheder
Skjul Bestil julegaver senest 22. december kl.16.30Se nedsatte varer

Popupshop

Sortér produkter

   
Hvis du er på udkig efter børnetøj i lækre materialer, enkelt design og med et sjovt og anderledes twist - så er Popupshop tøjmærket du skal gå efter. Popupshop laver tøj i bløde, økologiske materialer og vil med garanti falde i god jord hos de mindste derhjemme med de flotte dyremotiver.

Popupshop er et dansk børnetøjsmærke fra 2007, som er blevet kendt for deres flotte prints og bæredygtige tøj. En stor del af kollektionerne har natur- og dyreprints, men du kan også finde mere enkle styles blandt Popupshops flotte sortiment af basistøj.  

Popupshop går ind for miljøvenlig produktion og har siden begyndelsen, haft som mål at producere børnetøj med god samvittighed. Derfor er det meste af tøjet lavet i økologisk bomuld som både skåner miljøet, produktionen og dit barns følsomme hud. Popupshop er med deres miljøvenlige indsats blevet blåstemplet af miljømærket GOTS, som er en mærkningsordning af økologiske tekstiler.

Hos MilkyWalk har vi en svaghed for Popupshops dyreprints og du kan derfor altid finde et stort udvalg af blandt andet kjoler, nederdele, bukser, heldragter og badetøj med de flotte motiver. To gange om året lancerer Popupshop nye kollektioner og hver gang er vi spændte på, hvad Popupshops kreative designere har fundet på af sjove dyremotiver.

Nogle af favoritterne er de lækre baggy leggings som findes i et utal af flotte farver og seje dyreprints. Blandt andet i det populære tigerprint, som både til baby og børn, kan styles med en grå, enkel bluse eller måske endda med den matchede tigersweater som fuldender tigerlokket.

Tre spørgsmål fra MilkyWalk til Popupshop - besvaret af Popupshop

Fortæl en ting om Popupshop, som kun de færreste ved?

-At Popupshop allerede i 2009 blev kåret af TIME Magazine til at være i top 100 af grønne virksomheder i verden.

Hvis Popupshop kun havde én style, hvilken skulle det så være?

-Det må være vores baggy leggings, som kommer i et væld af forskellige farver og prints.

Hvad er den bedste feedback, Popupshop kan få?

-At den høje kvalitet og gode kundeservice gør, at de har lyst til at komme igen.

Den bedste feedback kom dog fra en kunde for nyligt, der skrev en meget hjertevarmende historie om sin søn, der, grundet medfødte komplikationer, gentagne gange i sit unge liv har været indlagt på hospitalet.

I stedet for superhelte, er sønnen fan af dyr - små som store, vilde som tamme. Når han skal noget på hospitalet beder han om sine baggy leggings med tigerprint, som er særligt populære, når han ved, at der er noget mindre rart i vente.

I forbindelse med en indlæggelse for nyligt, havde han sagt til sin mor “min tiger gør mig stærk”. Den mail blev sendt rundt til alle på kontoret.