Er Bisgaard hjemmesko til brede eller smalle fødder?

Der er mange, som forbinder Bisgaard med smalle sko og det er da også rigtigt, at mange af Bisgaards sko er medium i bredden eller endda lidt slanke i pasformen og dermed sidder godt på smallere fødder.

Det er dog ikke alle Bisgaards sko, som er velegnede til smalle fødder. En af Bisgaards bedst solgte sko, hjemmeskoen med en stjerne på velcroremmen, er faktisk ret rummelig i pasformen og rigtig god til medium og brede fødder med høj vrist.

Screen Shot 2017-05-18 at 22.17.40

Har man en lidt høj vrist kan det f.eks. være svært at bruge Pom Poms hjemmesko fordi de er meget lave over vristen. Næsten alle brede fødder med høj vrist kan til gengæld være i den omtalte Bisgaard hjemmmesko.

Screen Shot 2017-05-18 at 22.17.29

En ting som er værd at fremhæve ved Bisgaards hjemmesko er de faste hælkapper. Det kan være meget svært at finde hjemmesko med faste hælkapper og Bisgaard er et af de eneste mærker, som vi er stødt på, som rent faktisk har en relativ fast hælkappe på deres hjemmesko. Det er ikke et generelt krav at en hjemmesko skal være fast i hælkappen, men det er en fordel for de børn, som har brug for lidt ekstra støtte.

Stjerne-hjemmeskoen kan varmt anbefales til medium og brede fødder. Til de slanke pigefødder har Bisgaard designet en ballerina, som går lidt mere i tråd med resten af Bisgaards forholdsvis smalle skokollektion.

Screen Shot 2017-05-18 at 22.18.29

Ballerinahjemmeskoen har samme type sål som stjerne-hjemmeskoen og er blød og behagelig for fødderne.

Screen Shot 2017-05-18 at 22.18.16

Vi anbefaler at man ikke køber for meget vokseplads i en hjemmesko. Hvis hjemmeskoene er ca 1 cm større end fødderne, er det rigtig fint.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til køb af sko.

Nyheder fra Petit Nord- lækre hjemmesko, sandaler og støvletter 2017

Vi har netop fået en lille lækker forårskollektion fra Petit Nord i shoppen og der er nogle virkelige fine nye farver!

Her på billedet ses nogle af vores favoritter. Vi er ret pjattede med de blå hjemmesko med sølvprint (Petit Nord kalder farven for silver paint) samt de beige hjemmesko med guldprint (gold paint). Men den brune farve, som ses på støvletter og hjemmesko, (Petit Nord kalder den cognac) er nu også virkelig lækker.

Petit Nord hjemmesko blue paint gold paint 2017

Petit Nord er et af vores ældste mærker, som vi har haft lige siden vi havde fysisk butik på Frederiksberg, som efterhånden er en del år siden. Her stor-solgte vi Petit Nords hjemmesko (den lukkede med velcrolukning). De gør sig virkelig godt ‘live’, da man rigtig kan fornemme den lækre kvalitet. Vi kan varmt anbefale den som almindelig hjemmesko eller som indendørs øvesko til små børn, som skal lære at gå.

Vi forbinder primært Petit Nord med hjemmesko, men de laver også mange andre fine sko og lædervarer. Vi har til foråret/sommeren 2017 også et lille udvalg af sandaler, ørkensko og støvletter fra Petit Nord.

Se alle vores varer fra Petit Nord her!

De fineste hunde-hjemmesko i uld fra Living Kitzbühel

I dag har vi lige fået de sødeste hundehjemmesko med strittende ører fra Living Kitzbühel.

hjemmesko-living-kitzbu%cc%88hel-milkywalk-uld

Hjemmeskoene er produceret i 100% ren ny uld og har en fleskibel tynd gummisål. De er gode til medium og lidt bredere fødder og er forholdsvis rummelige over vristen.

Uld er et fantastisk materiale til tøj og sutsko. Uld kan optage en stor mængde fugt (30-40% af uldens vægt) uden at virke våd og uld holder også godt på varmen i forhold til f.eks. bomuld.

Living Kitzbühel har en kæmpe vinterkollektion af hjemmesko i uld og vi kan varmt anbefale mærket fra alperne.

Vi anbefaler at man køber hjemmesko ca 1 cm større end føddernes mål. Måler fødderne 15 cm skal hjemmeskoen være ca 16 cm.

Se de lækre hunde-hjemmesko her!

Bodyerne, som ses i baggrunden, er fra Petit by Sofie Schnoor.

Nye uldhjemmesko fra Bisgaard

Vi har fået de fineste uldhjemmesko fra Bisgaard i shoppen. Det er noget helt nyt at Bisgaard designer uldhjemmesko og resultatet er bare så fint.

bisgaard-uld-hjemmesko

Vi har fået tre modeller: en hjemmesko med velcro, en ballerina med elastik og en slip-on hjemmesko.
Alle hjemmeskoene er lavet i 90% ren ægte uld og 10% polyester og har tynde, fleksible såler. Hælkapperne har ruskind udvendigt og er ret bløde sammenlignet med Bisgaards læderhjemmesko, som har nogle af de mest faste hælkapper, som vi er stødt på (indenfor hjemmesko).

Ligesom størstedelen af Bisgaards skokollektion, så er uldhjemmeskoene produceret i Portugal.

Vi vurderer uldhjemmeskoene til at være velegnede til medium og bredere fødder. Du finder de fine nye hjemmesko her!

Bisgaards kollektion af hjemmesko i læder er en fast del af Bisgaards sortiment og mon ikke at disse nye fine uldhjemmesko kommer til at blive en basisvarer også. Det håber vi i hvert fald.

Lækre grå hjemmesko i uld og læder til børn

Det er højsæson for hjemmesko og vi har et rigtig fint udvalg af både læderhjemmesko og uldhjemmesko.

Vi er ret vilde med grå hjemmesko, så her ses en lille samling af nogle af vores grå hjemmesko fra Living Kitzbühel, Petit Nord og Pom Pom.

gra%cc%8a-hjemmesko-i-uld-og-laeder-til-boern

Alle uldhjemmeskoene på billedet er fra Living Kitzbühel. De laver nogle fantastiske lækre hjemmesko, som varmt kan anbefales til kolde fødder. Hjemmeskoene har skridsikre såler, som samtidigt er fleksible og behagelige for fødderne.

Living Kitzbühel er oftest medium eller lidt til den brede side og passer til de fleste fødder. Tjek dog altid vores beskrivelser, som fortæller bredde, indvendige mål og andre informationer, som er gode at vide inden køb.

Skindhjemmeskoene med krokodilleskindslook samt dem med sølvprikker er fra Pom Pom. Pom Poms hjemmesko er generelt medium i bredden- den med velcro er lidt lav over vristen og ikke velegnet til en høj vrist/bred fod.

Den helt ensfarvede, lidt mørkegrå hjemmesko er fra Petit Nord. Petit Nords hjemmesko er lidt kraftigere i skindet end Pom Pom men stadig meget bløde og behagelige. Bestemt en af vores favorithjemmesko! De er mere rummelige over vristen og rummer derfor bedre en høj vrist end Pom Pom.

Alle skind/læderhjemmeskoene har skridsikre såler og kan også benyttes som indendørs øvesko til børn, som øver sig i at gå.

Vi anbefaler at man køber hjemmesko ca 1 cm større end føddernes mål.

Living Kitzbühel – Varme uldhjemmesko til børn

Living Kitzbühel er virkelig blevet et af vores yndlingsmærker. De laver nemlig nogle fantastiske hjemmesko i uld i både helt enkle ensfarvede styles samt i mere pyntede udgaver.

living-kitzbuhel-hjemmesko-uld-sutsko

På billedet ses to par Living Kitzbühel hjemmesko (De har godt nok gemt sig lidt ude i siderne af billedet). En helt enkel klassisk udgave i grå uld, som er med i kollektionen hver vinter samt en sød ny hjemmesko med mus, som vi er ret vilde med!

Du kan finde de enkle ensfarvede grå hjemmesko her! og dem med mus her!

Begge udgaver er allerede udsolgt på Living Kitzbühels lager og det er derfor tvivlsomt, om det bliver muligt for os at skaffe flere hjem, hvis vi også må melde udsolgt på et tidspunkt. Vent derfor ikke for længe med at få uldhjemmeskoene i hus, hvis du vil have en bestemt farve og model.

Living Kitzbühel har eksisteret siden 1894 og er, som navnet antyder, fra Kitzbühel i Tyrol i Østrig. Alle Kitzbühels uldhjemmesko er fremstillet i 100% ren ny uld og produktionen foregår primært i Europa.

Alle hjemmeskoene har tynde, fleksible og skridsikre gummisåler.

Vi giver med glæde vores bedste anbefaling af Living Kitzbühel uldhjemmesko.

kizbuhel-hjemmesko

Guide: Hjemmesko til børn – vi har noget til alle slags fødder

Vi har et rigtig stort udvalg af hjemmesko og nogle er bedre end andre til henholdsvis smalle og brede fødder. Her kommer derfor en lille guide.

Vi har udvalgt nogle sutsko fra vores hjemmeside og vil gerne fortælle lidt om hver især. De udvalgte hjemmesko ses på billedet nedenfor.

hjemmesko-guide

Nummer 1 er fra Bisgaard og er en hjemmesko, som vi sætter meget stor pris på. Det er nemlig en af de få hjemmesko, som vi er stødt på, som har en relativ fast hælkappe. De fleste børn har egentlig ikke brug for støtte i hjemmesko, men der er alligevel en del børn, som af forskellige grunde, godt kan bruge den ekstra stabilitet, som en fast hælkappe giver. Hjemmeskoene er gode til medium og bredere fødder og rummer også en ret høj vrist. Fås i flere farver.

Hjemmesko nummer 2 er fra Petit by Sofie Schnoor og er god til medium og bredere fødder. Modellen er i år blevet opgraderet med ny sål, som er limet på i stedet for at være syet på. Hjemmeskoen har i mange år været en af vores mest populære modeller og får pigerne lov selv at vælge, er det ofte disse, som vælges. Ballerinahjemmeskoene sidder fast på fødderne ved hjælp af en krydselastik. De fås som regel i et hav af farver og mønstre.

Sutsko nummer 3 er fra Living Kitzbühel og er produceret i 100% uld. De har en tynd of fleksibel gummisål, som er skridsikker. Living Kitzbühel laver mange fine uldsutsko i diverse farver og med forskellig pynt. Det er dog alligevel næsten altid de helt enkle udgaver, som denne, som først bliver udsolgt. Living Kitzbühels hjemmesko er som regel medium i bredden men nogle er også lidt til den brede side.

Nummer 4 er fra Petit by Sofie Schnoor og er egentlig ‘drengeudgaven’ af deres ballerinahjemmesko. Hjemmeskoen sidder godt på medium og let brede fødder.

På billede nummer 5 har vi gjort plads til en Pom Pom hjemmesko. Pom Pom, som efterhånden har en ret stor skokollektion, er mest kendt for deres hjemmesko, som må siges at være en kæmpe succes. Hjemmeskoene er lavet i et stykke relativt tyndt skind eller læder og er derfor generelt ret bløde. De har en ret fin tynd gummisål (mange hjemmesko har skind/gummi kombi), som er meget fleksibel, blød og bøjelig. Hjemmeskoene er lave over vristen og er derfor bedst velegnede til medium og smallere fødder uden høj vrist. Pom Pom tryller altid lidt med farver og mønstre, så hver sæson er der altid nye spændende farvekombinationer foruden alle de klassiske farver som navy, sort, sølv, rosa, brun osv.

Nummer 5 er fra Bisgaard og har, ligesom nummer 1, en fin fast hælkappe. Hjemmeskoen lukkes med lynlås og er lidt mindre rummelig end nummer 1. Fås i flere farver.

På billede nummer 7 ses en Angulus hjemmesko. Angulus er ikke kendt for at have et specielt stort udvalg af hjemmesko, men har alligevel hver sæson nogle fine bud på indesko. I år har de f.eks. lavet denne model i det flotte blå cirkelmønster, som også fås på sko og støvletter. Hjemmeskoen er relativ rummelig over vristen og medium i bredden. Den har en ret fast form og Angulus benytter lidt tykkere skind og læderkvaliteter end f.eks. Pom Pom.

Ballerinaen på billede nummer 8 er fra Bisgaard og er en af de få hjemmesko som går ret højt op i størrelserne. Den fås nemlig helt op til størrelse 36. Bisgaard benytter igen på denne hjemmesko en relativ fast hælkappe. Pasformen er velegnet til medium og slanke fødder.

Den sidste hjemmesko, nummer 9, er fra Petit Nord, som er et af de mærker vi har haft i længst tid. Dengang vi havde butik på Frederiksberg, solgte vi næsten kun denne hjemmesko og alle kunderne, som havde prøvet dem, købte dem igen og igen. Vi har derfor et lidt særligt forhold til Petit Nord hjemmesko og kan varmt anbefale dem! De er rummelige over vristen og medium i bredden og passer til de fleste fødder, som ikke er enten meget smalle eller meget brede. De er relativt faste i formen og har den blødeste lækre indersål af læder på skum. Må være så dejlig for fødderne! Fås i mange farver og mønstre.

Vi håber at vores sutskoguide var nyttig og husk at vi meget gerne hjælper via e-mail eller telefon, hvis du har spørgsmål.Se alle vores hjemmesko her!

Nye farver på favorit-hjemmeskoene fra Bisgaard

Bisgaards bestseller, hjemmeskoen med stjernen, har fået to nye medlemmer. Hjemmeskoene fås nu også i grå og rosa!

Hjemmeskoene har nogle af de mest faste hælkapper, som vi er stødt på. De fleste hjemmesko er meget bløde i hælkappen og giver ikke den store støtte. Det er ofte heller ikke nødvendigt med faste hælkapper i sutsko, men relativt mange børn går lidt skævt på fødderne eller er let hypermobile og har glæde af en fastere hælkappe.

bisgaard hjemmesko rosa

bisgaard hjemmesko  grey

Hjemmeskoene er lidt til den brede side og er rummelige. De er derfor velegnede til medium og bredere fødder og kan rumme en relativ høj vrist. Normalt er Bisgaard kendt for at være gode til medium og smallere fødder, men netop disse hjemmesko er altså ikke smalle!

Se alle vores hjemmesko fra Bisgaard her.

Fokus: Derfor er vi vilde med Petit Nord hjemmesko

Da vi for mange år siden havde en lille skobutik på Frederiksberg, havde vi et tilsvarende lille udvalg af børnesko. Blandt de mærker, som vi førte i butikken, var blandt andet Arauto RAP og Petit Nord, som vi var og stadig er meget glade for.

Det skyldes ikke mindst historierne og personerne bag firmaerne. Petit Nord er f.eks. ejet og stiftet af Jane D. Larsen, som aldrig går på kompromis med kvalitet, leverandører, produktionsforhold osv. Man ved bare at, når Jane præsenterer et produkt, så er der tænkt på alt.

Det er specielt Petit Nords hjemmesko, som altid har været et hit hos os. I butikken på Frederiksberg var det stort set de eneste hjemmesko, som vi solgte. Der var kæmpe efterspørgsel på dem og mange købte hjemmeskoene igen og igen indtil de ikke længere kunne passe Petit Nords størrelser.

petit nord milkywalk blog

Det gode ved Petit Nords hjemmesko er, at de har en pasform, som ikke går ud af form, men samtidig er de dejligt bløde og fleksible for fødderne og dermed slet ikke klodsede. Pasformen er medium og passer derfor de fleste fødder. Sålerne er skridsikre udvendigt i en kombi af ruskind og gummi, som ses på mange hjemmesko i dag. Hvad mange hjemmesko ikke har, men som virkelig er noget af det, som kendetegner Petit Nord, er den indvendige sål.

Den indvendige sål i Petit Nords hjemmesko består af blødt og stødabsorberende skum belagt med skind. Det må virkelig være lækkert at gå på for de små fødder! Da hjemmeskoene fås helt ned til størrelse 18, er det også oplagt at bruge dem som indendørs øvesko til små børn, som er ved at lære at gå og har brug for en skridsikker sål.

petit nord milkywalk blog a

For de fleste skoproducenter/børneskomærker er hjemmesko et produkt, som ikke får så meget opmærksomhed, men hos Petit Nord er hjemmeskoene hele kernen i deres skokollektion og det kommer til udtryk i kvaliteten og udvalget af mange, men nøje udvalgte skind og farver.

Vi værdsætter virkelig kvalitet og enkelhed og det er i den grad to ting, som kendetegner Petit Nord og det er blandt andet derfor, at vi er vilde med deres hjemmesko.

petit nord milkywalk blog c

petit nord milkywalk blog b

Se alle vores hjemmesko fra Petit Nord her!