Danmarks bedste kundeservice: Gæsteindlæg af Kathrine Lundqvist

Dette indlæg er skrevet af Kathrine Lundqvist, som studerer en kandidatgrad i retorik. Kathrine har lavet en undersøgelse om online shopping og kundeservice og i den forbindelse har Kathrine fundet frem til at MilkyWalk ligger i top på Trustpilot (dags dato- der kan dagligt ske ændringer i placeringer). Kathrine har skrevet et indlæg om vores kundeservice, som vi har fået lov at publicere her:

 

Det er de små ting, der gør forskellen

Online shopping er mere populært end nogensinde før, men der er stor forskel på kundeservicen hos de forskellige webshops. Da jeg selv er stor tilhænger af online shopping og værdsætter god kundeservice, besluttede jeg for nyligt at finde de absolut bedste webshops inden for børne-, herre- og dametøj.

Og det er netop hér, at Milkywalk kommer ind i billedet: Inden for kategorien børnetøj er Milkywalk førende med en TrustScore på intet mindre end 9.9 foruden et væld af positive tilbagemeldinger fra forbrugere, der er vilde med deres kundeservice. Du kan se deres flotte placering i grafikken nedenfor.

 

grafik

Grafik: Katoni.dk

Milkywalk er leveringsdygtige i børnetøj og -accessories til både babyer og unge teens, og med stærke brands som Bundgaard, Joha, Noa Noa Miniature og Angulus i deres sortiment, er forbrugerne sikret produkter af rigtig høj kvalitet.

Der er ingen tvivl om, at Milkywalk møder forbrugernes ønsker og behov for en webshop. De får især ros for deres hurtige leveringer samt gode og venlige service ved kundehenvendelser. Det er dog langt fra det eneste, de får ros for. De yder nemlig en enestående og fin service oveni ved eksempelvis at vedlægge personlige hilsener, små poser slik og ved at gøre noget ekstra ud af indpakningen.

Hos Milkywalk tager de udgangspunkt i den enkelte forbruger. I stedet for at behandle forbrugerne som transaktioner, der skal afvikles hurtigt og effektivt, imødekommer de den enkelte forbruger med personlig og effektiv service. Dét er noget, de kan være stolte af!

Hvis du endnu ikke har handlet hos MilkyWalk og oplevet deres skønne kundeservice, kan du jo smutte forbi deres outlet og lade dig inspirere af kvalitet og rigtig gode priser. Og måske der endda ryger et par lækre ting ned i kurven?

 

 

Nye skocremer fra Woly – rose, mahogany, grå, guld, sølv, kobber og mange flere

Vi har udvidet vores sortiment af skocremer fra Woly med nye spændende farver.

Vi har altid haft de mest almindelige farver som sort, brun og blå men nu kan du også få skocreme til de rosafarvede, lilla, lysebrune, guldfarvede, sølvfarvede og mahoganyfarvede sko. Vi får snart endnu flere farver at vælge i mellem, så vi håber at vi er med til at gøre det lettere at få pudset sko igen.

De viste skocremer er velegnede til glat skind/læder og de fleste kan også bruges på TEX-støvler.

Skocreme woly milkywalk

Se vores udvalg af skocremer!

Begyndersandaler fra Angulus

Angulus laver en række sandaler, som er særligt tiltænkt mindre børn. Sandalerne har en lidt højere hælkappe og en tyndere sål end sandalerne til de lidt større børn. Man kunne derfor vælge at kalde disse sandaler for begyndersandaler. ‘Begyndersandalerne’ laves dog til og med størrelse 25 og man kan sagtens bruge sandalerne til et barn, som går stabilt og dermed ikke er nybegynder til at gå. Den lidt højere hælkappe giver lidt ekstra støtte og den tynde sål giver større fleksibilitet og gør sandalen lettere.

En af de helt klassiske Angulus begyndersandaler 5019 ses nedenfor. Vi har den altid i et hav af farver.

ANGULUS begyndersandaler 5019 klassisk model MilkyWalk

Sandalen er medium i bredden/lidt til den smalle side sammenlignet med en klassisk Angulus sandal, som typisk er lidt til den brede side. Vi inddeler alle vores sandaler i en af 5 kategorier. De 5 kategorier er: meget smal, smal, medium, bred og meget bred. Sandalen 5019 er måske et sted imellem medium og smal og begge kategorier kunne retfærdiggøres.

ANGULUS begyndersandaler 5019 klassisk model MilkyWalk bright rose

Laksandalerne fra Angulus er altid meget populære og meget flotte og klare i farverne. Vær dog opmærksom på at lak kan gøre sandalen lidt hårdere mod huden og nogle børn bruger derfor strømpesokker i laksandaler for at undgå vabler. Vælg eventuelt den lak-kvalitet som Angulus kalder krøllak, da den er forholdsvis blød. Som navnet antyder, har krøllak et lidt krøllet look.

Hvis fødderne er lidt for brede eller har for høj vrist til at være i 5019 modellen, kan man overveje modellen 5213, som kan justeres med spænder over vristen. Selve sålen er også bredere end på 5019 modellen, det er nemlig den klassiske NAT-sål (Angulus har døbt deres brede sål NAT). Sålen er dog stadig forholdsvis tynd og hælkappen høj.

ANGULUS begyndersandaler 5213 klassisk model MilkyWalk bright rose

Til større børn findes en lignende model med spænder, som hedder 5205. Her er hælkappen lavere og sålen lidt kraftigere, når man kommer op over størrelse 25.

Hvis du har brug for hjælp til køb af sandaler, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi går meget op i at have noget til alle slags fødder og har altid både smalle, medium og brede sandaler i vores sortiment. Hvis du er i tvivl omkring bredden på dit barns fødder, kan du sende et billede af fødderne til os på e-mail, så hjælper vi med at vurdere.

Røde hjertesandaler fra Angulus 2017

Røde sandal til børn 2017

Vi har altid godt kunne lide friske farver som gul og rød men kun oplevet begrænset interesse for disse farver fra vores kunder. Men efter et par år hvor næsten alt skulle være rosa/pastel/dusty rose, så kan vi konstatere at rød har fået lidt af et comeback. Vi oplever stor efterspørgsel på alt fra røde flyverdragter til røde sandaler.

Hjertesandalen (den med et enkelt stort hjerte) fra Angulus har været meget populær lige siden den blev introduceret for et par år siden. Sidste år blev der også introduceret en udgave med tre små hjerter til og med størrelse 25. Vi brokkede os lidt over at de ikke fandtes i større størrelser og heldigvis lyttede Angulus til os og lavede modellen i større størrelser også. Den er i år for første gang med i kollektionen.

Røde sandal til børn 2017 angulus

På billedet ovenfor ses den lille sandal/tullesko, som laves til og med størrelse 25. Denne model er lidt smal i pasformen og er velegnet til medium og smallere fødder uden høj vrist. I midten ses den originale hjertesandal i bred udgave, som passer til medium og bredere fødder. Sandalen fås også i smal udgave, men denne har vi dog ikke i rød.

Yderst til venstre ses det nyeste medlem af familien, nemlig hjertesandalen med tre små hjerter til større børn (som også laves større end størrelse 25). Denne sandal er velegnet til medium og bredere fødder.

Vi er vilde med hjertesandalerne i rød lak og håber at I også kan lide kombinationen 🙂

Se alle vores Angulus sandaler her.