De bredeste vinterstøvler til børn

Hvis du har et barn med brede fødder og høj vrist, kan det være rigtig svært at finde sko som passer. Det gælder også køb af vinterstøvler, så for at gøre det lidt lettere at få årets vinterstøvler i hus, kommer vi her med nogle gode forslag.

Angulus laver nogle forholdsvis brede børnesko men desværre, så er der ikke så god plads over vristen i deres vinterstøvler.

Det er der til gengæld i flere af Arauto RAPs brede vinterstøvler (de laver også smalle).

brede-vinterstoevler-fra-rap-og-angulus

På billedet ses en række Angulus og Arauto RAP vinterstøvler samt en sko.

Det er de to støvler yderst til højre (begge Arauto RAP), som er vores redning til de fødder, som har svært ved at komme ned i alle andre vinterstøvler.

Vinterstøvlen med velcro (stylenummer 81159) har eksisteret i et par sæsoner og er virkelig rummelig over vristen. Vi er endnu ikke stødt på fødder, som ikke kan komme ned i disse. Måske endda lidt mere rummelig end modellen ved siden af med snørebånd (stylenummer 80492), som har eksisteret så længe vi kan huske og hidtil har været vores bedste bud på vinterstøvler til de brede fødder med høj vrist.

Vi kan derfor varmt anbefale disse to vinterstøvler, hvis du har haft svært ved at finde vinterstøvler til et barn med brede fødder og høj vrist.

Den brune velcrosko (stylenummer 5909) yderst til venstre er i øvrigt også fra Arauto RAP og er den bredeste og mest rummelige sko vi har. Det er heldigvis en klassiker, som altid er i RAPs kollektion.

De to cognacfarvede vinterstøvler til venstre er fra Angulus. De er egentlig lavet på en ligeså bred sål som Arauto RAP men er knap så rummelige over vristen. De korte model (stylenummer 2365) er god til mindre børn og den ‘høje model’ (stylenummer 2380) fås til lidt større børn.

Ved køb af vinterstøvler anbefaler vi at der er 1.4-1.8 cm ekstra plads. Hvis man køber støvlerne i god tid (juli/august/september), kan man godt snige sig op på 2 cm vokseplads. Til små børn anbefaler vi dog nærmere 1.5 cm ekstra end 2 cm ekstra.

Du kan søge på de forskellige stylenumre i vores søgefelt for at få vist/købe de forskellige vinterstøvler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *