Spændende besøg hos Arauto RAP skofabrik i Portugal

Et stort ønske går i opfyldelse

Det har længe været et stort ønske for os at besøge en ægte traditionel skofabrik i Portugal. Det var derfor med stor spænding, at vi omsider fik en aftale i hus med et af vores yndlingsskomærker, Arauto RAP. I den mindre by ved navn São João da Madeira, er en stor andel af befolkningen beskæftiget netop med skoproduktion. Her har Arauto Rap også ligget siden den familiejede fabrik blev opstartet for over 50 år siden.

Hos MilkyWalk har vi beskæftiget os med sko i ca. 10 år og vi har da i løbet af årerne også fået forklaret en del gange, at skoproduktion er en krævende affære. Alligevel kom det bag på os, hvor mange steps der egentlig er i produktionen af en lædersko.

Jo, robotter laver også sko

Det er klart, at der er forskel på produktionsmåden alt efter om der er tale om arbejdsgangen på en klassisk læderskofabrik i Portugal eller en fabrik i Østen, som masseproducerer sko i kunstige materialer. De sko, som sprøjtes ud af fabrikkerne i Østen for de kendte store sportsmærker, er højst sandsynligt produceret af robotter. Brug af robotter kræver netop masseproduktion, før det kan svare sig. Hos Arauto RAP er vi meget langt fra masseproduktion og RAP producerer kun den mængde sko, som vi butikker har bestilt hjem.

Hos Arauto RAP bruges der i dag også en del maskiner, software og computere men den primære arbejdsstyrke ligger hos de dygtige mennesker, som arbejder på fabrikken. Vi skulle have brugt dagevis på fabrikken for at forstå og se alle de mange steps, som en sko er igennem før den er færdig. Så lang tid havde vi desværre ikke men vi fik vi alligevel et fantastisk indblik i, hvor krævende det er at fremstille sko.

De mange steps i skoproduktionen

Vi nåede blandt andet at besøge en medarbejder, som sørger for at skoene har den ønskede pasform. En enorm detaljeorienteret præcisionsopgave udført delvist manuelt og delvist med hjælp fra software og computere. Herefter var vi forbi en person, som analyserer læderet, så læderstykkerne til skoene bliver skåret ud på den rigtige måde. Det er f.eks. vigtigt at strækket i læderet bliver vendt den den rigtige vej på skoen, så skoen ikke giver sig for meget. Det er også her, at man sørger for at læderstykkerne kommer til at matche hinanden farvemæssigt. Når man farver skind, bliver farven ikke automatisk den samme tone alle steder, så dette skal også planlægges før man begynder at ‘cutte’ de forskellige dele ud af skindet.

Er der tale om en vinterstøvle, skal der tilskæres uld til foeret og er der tale om en sko uden uldfoer, skal der tilskæres indvendige læderstykker.

Der er så mange processer i en skoproduktion, at vi allerede i skrivende stund har glemt mange af dem. Godt vi har nogle billeder (desværre kun få), som kan hjælpe os lidt på vej.

Medarbejderen på billedet nedenfor sørger for at skoene får stemplet størrelse, varenummer og materialeoversigt på et af de indvendige læderstykker i en sko.

Herunder bliver der sat metalringe til snørebåndet på en vinterstøvle.

Der bliver skåret læderstykker til blandt andet velcroremme. Det er ikke unormalt at en børnesko kan fås fra størrelse 20 til størrelse 40. Hver enkel størrelse har sine egne mål, forme, såler, lynlåse…

Så er der netop limet rågummisåler fast til vinterstøvler.

Dernæst skal sålerne tilpasses ved slibning. Først en grov slibning, så en mindre grov og til sidst en fin slibning.

Og bedst som man tror skoene er ved at være færdige så mangler der stadig ca 10-12 arbejdsgange. F.eks. skal der kantebånd på skoene, kantebåndet skal males, skoene skal rengøres for evt overskydende materialer/lim, nogle sko skal pudses/have olie for at få et bestemt look, der skal såler i skoene, skoene skal mærkes med priser, kvalitetstjekkes, puttes i æsker osv. Og så har vi ikke engang fået fortalt om, hvordan der sættes TEX-mebraner i vinterstøvler, hvordan alle sko skal afstives i hælkappen og ved snuderne, at alle sko adskillige gange skal både opvarmes og nedkøles for at få den rigtige pasform. Og vi har heller ikke fået nævnt de mange syerske, som får sat de mange forskellige læderdele sammen til noget der ligner en sko.

Selvom denne lille beretning om vores besøg hos Arauto RAP har udeladt fortællingen om mange af de steps, som kræves i skoproduktionen, så håber vi alligevel, at det står klart, at hver en børnesko fra RAPs fabrik i São João da Madeira er et ægte lille kunstværk og vi håber du vil sætte endnu mere pris på dit næste par RAP sko.

Bonusinfo om RAP

RAP producerer alle sko på egen fabrik og har dermed 100% kontrol over deres produktion. Mange andre skomærker har ikke deres egen fabrik og har dermed ikke samme mulighed for at styre og kontrollere produktionen. Alle Rap sko er fri for skadelige kemikalier.

Arauto RAP: Så er der vinternyheder i shoppen

Vi har lagt de første efterårsvarer fra Arauto RAP i shoppen. Mange af skoene og støvlerne er glædelige gensyn med klassiske styles og farver men der er selvfølgelig, som altid, nye farver iblandt og også helt nye modeller.

rap vinterstøvle

En af årets nyheder er vinterstøvlen ovenfor, som er en fin vinterstøvle til mindre børn, da skaftet ikke er så højt. Som sædvanligt har støvlerne et 100% ægte uldfoer og en vandtæt TEX-membran. De lukkes nemt med velcroremme og har rågummisåler. Udover den fine rosa farve, har vi også støvlerne i sort, cognac, natural, navy og gul.

En anden spændende nyhed, er de nedenstående sorte smalle vinterstøvler. Vinterstøvlen har før i tiden været til medium og brede fødder men er i år lavet til de helt smalle fødder. Støvlen er derfor i vores smalleste kategori.

Vi kategoriserer alle vores sko på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget smalle sko og 5 er meget brede sko. For at komme i den smalleste kategori, skal skoene være ekstremt smalle og det er generelt meget få sko, som er smalle nok til denne kategori. Arauto RAP er et af de få mærker, som laver meget smalle sko og vi er meget glade for denne tilføjelse.
(Arauto RAP designer også masser af medium og brede sko)

Screen Shot 2016-08-06 at 00.45.57
Screen Shot 2016-08-06 at 00.41.50

Se alle de nyeste Arauto RAP vintervarer her.