Skjul Udvidet tilbud: Gratis fragt til postbutik på alle nyheder hele augustSe nyheder
Skjul Bestil julegaver senest 22. december kl.16.30Se nedsatte varer
Sortér produkter

Angulus TEX-vinterstøvler

Angulus støvler med TEX-membran er vandtætte i den nederste del af støvlen, hvor en membran imellem læderet og foeret stopper vandet. Membranen lader samtidig fødderne ånde, så fødderne ikke bliver alt for indelukkede.

Vi har et stort udvalg af vinterstøvler fra Angulus til både smalle/medium og brede fødder og både til små og store børn. Udvalget er dog størst til små og mindre børn. Bemærk at Angulus vinterstøvler typisk ikke er så rummelige over vristen, hvilket kan gøre det svært at få støvlerne på, hvis barnet har en meget høj vrist. Arauto RAP har nogle lædervinterstøvler, som er velegnet til høj vrist.

Angulus vinterstøvler er produceret i kvalitetslæder og har et varmt uldfoer. Imellem læderet og uldfoeret sidder TEX-membranen, i den nederste del af alle støvler med TEX-mærkatet, og det er formålet, at den skal lade fødderne ånde, men samtidig holde sne og sjap ude.

Uld og rågummisåler

Foeret i støvlerne er lavet af 100% ren lammeuld, som fylder en del, når støvlen er helt ny. Foeret vil lægge sig, når støvlen tages i brug, men støvlerne vil stadig være dejligt varme. Bemærk at støvlerne er bedst velegnede, når temperaturen er omkring 5 grader celsius eller lavere. Børnefødder kan svede helt op til fire spiseskefulde sved om dagen, så hvis støvlerne føles fugtige i varmere vejr, kan fugten komme indefra.

Næsten alle Angulus vinterstøvler har rågummisåler, som er lavet af crepe-gummi, der er et slidstærkt og fleksibelt materiale. Crepe-gummi er et naturligt produkt og kan påvirkes af omgivelserne. Sålerne kan blandt andet opleves at blive klistrede ved kontakt med opløsningsmidler, f.eks. benzin. Hvis sålerne er blevet klistrede, kan man drysse lidt talkum på sålerne og slibe med fint sandpapir. Herefter skulle sålen gerne være så god som ny.

Man kan også opleve at rågummisåler er hårde og ufleksible, hvis de har stået i et meget koldt rum, f.eks. i en kælder eller i en garage. Sålerne vil hurtigt blive fleksible igen, når de tages i brug.

Pleje af lædervinterstøvler

Angulus læderstøvler skal imprægneres et par gange inden brug og herefter løbende. F.eks. hver 14. dag alt efter vejrforhold.

Støvlerne skal også holdes rene og fri for saltrander, som kan ødelægge læderet. Hvis læderet er begyndt at boble op efter påvirkning fra vejsalt, kan man forsøge at udbedre skaden ved at fugte en klud med 50% vand og 50% almindelig eddike og gnubbe på læderet. Lad herefter læderet tørre. Gentag behandlingen, hvis det er nødvendigt og husk også at pleje støvlerne med læderfedt eller skocreme efterfølgende.

Vi håber at du kan lide vores udvalg af TEX-støvler fra Angulus og du er altid er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Husk at vi også har lækre hjemmesko fra Angulus til vintergarderoben samt overgangsstøvletter.