TEX-vinterstøvle i cognac læder fra Angulus. Støvlen har et klassisk look med to justerbare velcroremme, der gør den nem at få af og på. Den er designet til at holde små fødder varme og tørre gennem vintersæsonen.
Angulus TEX-støvle i cognac med uldfoer og velcrolukning
-
Materiale: 100% læder
-
Foer: Kromfrit uldfoer
-
Membran: Vandtæt PFAS-fri TEX
-
Sål: FSC-certificeret rågummi
-
Lukning: To velcroremme
-
Pasform: Normal til bred
-
Producentfarve: Cognac
-
Fremstillet i Portugal
Størrelsesguide og indvendige mål
Hos MilkyWalk måler vi selv alle børnesko hver sæson med et indvendigt måleapparat. Vores mål viser den faktiske plads inde i skoen – ikke længden på indersålen. Indersålen kan både være lidt kortere eller lidt længere end den indvendige plads. Da vi selv måler alle sko, kan vores mål variere fra producentens information.
MilkyWalks vurdering og anbefaling af Angulus støvle i cognac
Skrevet af Kristine fra MilkyWalk
Denne Angulus-støvle er et oplagt valg, hvis du ønsker en klassisk vinterstøvle til dit barn. Den er fremstillet i 100% læder med uldfoer, TEX-membran og rågummisål – en kombination af naturlige materialer, der har været en fast del af Angulus’ kollektion i mange år og derfor er både velkendt og populær.
Støvlen produceres kun op til str. 25 i denne udgave og er derfor tiltænkt de mindre børn. Sålen er lidt tyndere end på de større modeller, hvilket gør den ekstra fleksibel og let at gå i. Bemærk, at rågummi kan føles en smule stift i starten, men hurtigt bliver mere smidigt, når det varmes op af foden og kommer i brug.
Valg af strømper i en lædervinterstøvle
Varmemæssigt fungerer støvlen godt til mange børn, men behovet varierer alt efter hvor varmt eller koldt barnet er, samt hvilken påklædning og aktivitet der er tale om. Det kan være en fordel at eksperimentere med forskellige sokker – uldsokker giver ekstra varme, mens vi fraråder 100% bomuldssokker i vinterstøvler.
Bomuld suger fugt, tørrer langsomt og mister isoleringsevnen, når det bliver vådt, hvilket hurtigt kan føre til kolde fødder. Uld og uldblandinger derimod varmer selv i fugtig tilstand, leder sved væk fra huden og skaber et mere behageligt fodklima.
Ekstra varme-tip og pleje af læderstøvler
Et ekstra varme-tip er at lægge en ekstra sål i støvlen. Jo flere skiftende lag der er i en sål, desto bedre isoleres der mod kulde nedefra. Lagene skaber små luftlommer og bryder kuldebroer, så varmen fra foden holdes inde, mens kulden har sværere ved at trænge op nedefra.
Som alle læderstøvler kræver denne model jævnlig pleje med læderfedt og imprægnering for at bevare funktion og udseende. Vær også opmærksom på, at lædersnuder kan slides, hvis barnet eksempelvis bruger støvlerne til at bremse på løbecykel eller scooter.
Vi anbefaler Angulus’ vinterstøvler til dig, der ønsker klassisk læderkvalitet med luksusfornemmelse. Det kan dog være en fordel at have et ekstra par sko eller støvler, der tåler meget vand, da selv en TEX-membran ikke kan beskytte læder helt mod længere tids ophold i kraftig regn og store vandpytter.
Skulle støvlerne blive våde indvendigt, er det vigtigt at lade dem tørre grundigt i et til to døgn – derfor er det altid en god idé at have et par at skifte med.