Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

  • Fri fragt med GLS på ikke-nedsatte varer i DK
  • Minimumskøb 149 kr.
  • 100% danskejet
Sortér produkter

Bundgaard vintergummistøvler

Bundgaard vintergummistøvler har et foer af en blanding af uld og syntetisk materiale og en tyk udtagelig indersål med termoisolering.
 

Bundgaard vintergummistøvler holder børnefødder tørre - og varme

En vintergummistøvle fra Bundgaard er den perfekte løsning til det danske vintervejr, hvor det er vådt og koldt – men ikke nødvendigvis snevejr. Her giver de klassiske gummistøvler med for en lun og tør oplevelse for barnet, uden at fødderne bliver klamme eller kolde.

Bundgaard vintergummistøvler er foret med et varmt uldmix og har en tyk indersål med termoisolering, som holder fødderne varme på regnfulde og blæsende vinterdage. Det gør dem ideelle til vores typiske danske vinterklima, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet, men det sjældent er frostklart og snedækket i længere tid ad gangen.
  

Vintergummistøvler fra Bundgaard er ikke en erstatning for vinterstøvler

Selvom vintergummistøvler er lune og praktiske, er de ikke en erstatning for rigtige vinterstøvler til børn. De er ikke lige så åndbare som læderstøvler, og de egner sig bedst til korte ture, vådt vejr og pludselige byger.

Når vinteren viser tænder med frost og sne, anbefaler vi en rigtig Bundgaard vinterstøvle med mere varme og bedre åndbarhed. Vintergummistøvler er derimod perfekte til institution, skole og hverdag, hvor barnet skal kunne hoppe i og ud af støvlerne selv og være klar til sjap, mudder og vandpytter.
  

Produceret i naturgummi som kræver lidt pleje

Støvlerne er produceret i naturgummi, som er et slidstærkt materiale. For at opnå en lang levetid, skal gummiet dog plejes godt for at bevare smidigheden og undgå, at det tørrer ud og revner.

Du kan bruge særlige plejeprodukter til gummistøvler, men almindelig madolie eller andre farveløse, naturlige olier fungerer også fint.
  • Gummistøvlerne skal holdes rene for snavs og vejsalt, da det kan skade overfladen.
  • De må aldrig tørres direkte på radiator eller i et varmt tørreskab – det udtørrer gummiet.
  • Opbevar dem mørkt og køligt, væk fra direkte sollys og stærkt kunstigt lys.
  

Ofte stillede spørgsmål