Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Produkter
De bredeste børnesko

De bredeste børnesko

Måske har du også prøvet at være i en skobutik, som slet ikke havde nogen sko, som dit barn kunne få fødderne ned i?

De fleste børneskomærker vil gerne sælge deres sko til så mange som muligt og laver derfor en pasform, som kan gå til de fleste fødder.

Men hos MilkyWalk gør det lidt anderledes!

 

Læs om dette i blogindlægget

 

Brede børnesko: Sådan finder du de rigtige

At finde de rigtige sko til børn kan være en jungle – især hvis barnet har lidt bredere fødder eller høj vrist. Herunder får du vores bedste råd til brede børnesko - vi hjælper nemlig dagligt forældre med at vælge de rigtige sko til brede børnefødder.

Husk at vi altid har:
✔️ 30 dages retur- og bytteret
✔️ Gratis retur ved ombytning

 

Hvad definerer en bred børnefod?

Hos MilkyWalk har vi ikke en fast definition af en bred børnefod i centimeter. Det handler mere om, hvordan foden passer i skoen i praksis:

  • Hvis foden ofte er svær at få ned i mange sko.
  • Hvis foden buler ud til siderne, når skoen er på.

En hurtig test

Prøv at sætte dit barns fod oven på en udtagelig indlægssål.

Hvis foden går meget ud over sålen i siderne, kan det være tegn på en bred fod. Dog er det helt normalt, at foden går en smule ud over sålen – det betyder ikke nødvendigvis, at skoen er for smal.

Har du aldrig haft problemer med at finde sko til dit barn, er foden sandsynligvis hverken meget smal eller meget bred.

Står du og skal finde det allerførste par babysko, kan du med god grund være meget i tvivl. Send os gerne et billede af fødderne på e-mail, så hjælper vi dig med at vurdere bredden af dit barns fod.

 

Sådan finder du de bredeste børnesko

Samtlige af vores børnesko er defineret i en skobredde, fra helt smal til de bredeste børnesko. Som beskrevet er det ikke en egentlig størrelsesangivelse, men vores vurdering (baseret på 10+ års erfaring med babysko og børnesko).

1: Filtrer kategorier på skobredde

På alle sko-kategorier kan du bruge filtreringsmuligheden for at finde de bredeste børnesko. Vælg at filtrere kategorien efter én eller flere skobredder, så du udelukker sko som er for smalle til dit barns fødder.

Kig efter dette i filtreringen:

Filtrer og find de bredeste børnesko

2: Se skobredde på enhver sko

Når du er inde på en babysko eller børnesko, kan du også se hvad vi har vurderet bredden på skoen til at være.

Det vil se nogenlunde sådan ud:

Se skobredde på alle børnesko


Se alle (husk selv at filtrere) vores babysko eller børnesko.

 

Hvilke mærker laver brede børnesko?

Tidligere var Arauto RAP kendt for deres brede pasformer – især til børn med høj vrist. Efter RAP’s konkurs har vi i MilkyWalk savnet de modeller, men heldigvis er flere producenter begyndt at tage over:

Bundgaard
Har lavet flere brede modeller, og er altid i topkvalitet.

  • Gode brede vinterstøvler fra Bundgaard: Basil og Bobbie.
  • Brede sandaler fra Bundgaard: Ranjo.
Sneaker/skomodel Lane er meget bred – på niveau med RAP – men lidt lavere over vristen. En fordel for nogle, en ulempe for andre. Lane er til gengæld lettere og mere fleksibel end de gamle RAP-modeller.
👉 Se alle Bundgaard børnesko.

Angulus
Har flere brede sandaler til børn, fx model 0505.
👉 Se alle Angulus børnesko.

Keen
Er kendt for ret brede sandaler i de helt store størrelser. Modellen Newport kommer i en ekstra bred udgave, men vær obs på at ikke alle Newport modeller er den helt brede udgave.
👉 Se alle Keen børnesko.

Er du stadig i tvivl? Så anbefaler vi, at du kigger på især Bundgaard.

Bemærk at helt små børn generelt kan være svære at give sko på, så hvis du har problemer med at give sko på et barn i 1-års alderen, så betyder det ikke nødvendigvis, at fødderne er brede eller har høj vrist.
Brede børnesko med velcro luk

 

Sko til børn med høj vrist

En høj vrist betyder, at foden er højere end gennemsnittet ovenpå midten af foden (området bag tæerne og frem mod anklen).

Det gør, at sko kan føles stramme eller svære at få på, selvom længden passer.

Det kan give udfordringer med at få foden ned i skoen, især i sko med lav udskæring eller meget stram lukning.

Vi måler ikke højden på vristen i cm – det finder man hurtigt ud af i praksis, når skoene prøves. Er foden svær at få ned i skoen, kan det skyldes høj vrist. I en sandal kan man nemt se om remmene hen over foden strammer- de må de ikke!

Sådan ser du om skoen passer
Man skal helst kunne få spidsen af en lillefinger ind imellem fod og rem. Omvendt er sandalen fod høj over vristen eller bred hvis man nemt kan få en hel pegefinger ind i mellem rem og fod.

👉 Se alle børnesko hos MilkyWalk.

 

Vi måler alle børnesko indvendigt

Som du måske kan læse, så er børnesko størrelser en mærkesag for os. Derfor måler vi (Kristine mere præcist) alle børnesko der bliver oprettet. Se videoforklaring.

Måler MilkyWalk bredden og højden på sko?

Nej, vi måler hverken bredden eller højden.

  • Vi har ikke et præcist instrument til at måle bredden, og den varierer alt efter, hvor på skoen man måler.
  • Det er helt normalt, at en sko kan være lidt smallere end foden, uden at det betyder, den er for smal – foden må godt bule lidt ud over en udtagelige indersål.
  • Vi opgiver kun indvendige længdemål, som man bruger i fohold til at finde rette størrelse.

Har du svært ved at vurdere dit barns fod, tilbyder vi gerne at hjælpe – send os et billede af barnets fod, så guider vi dig. Send gerne billeder fra flere vinkler og det skal være mens barnet har vægten på fødderne (står op).

Ekspert tip fra MilkyWalk: Find dit barns præcise fodmål med vores vores egen fodmåler.

 

De bedste vinterstøvler til høj vrist

Det kan også være svært at finde vinterstøvler til brede fødder med høj vrist. Igen er Bundgaard vores bedste bud på en vinterstøvle til sådanne fødder.

Modellen med de tre velcroremme er meget rummelig og nem at komme i for en fod med høj vrist. Samtidig er støvlen god bred, hvilket gør den til vores favorit, når alle andre støvler er for smalle eller lave over vristen.

 

Den bedste vinterstøvle til små børn med buttede fødder

Til små børn må skaftet ikke være for højt, da støvlen i så fald vil være for svær at bevæge sig i. Bundgaard har lavet en model med lynlås og snørebånd, som er rigtig god til de mindste børn (1-2 års alderen).

Netop fordi vinterstøvlen har lynlås og kan åbnes godt op, er den nem at komme i. I forhold til andre brede støvler, f.eks. Angulus, er Bundgaard generelt mere rummelig over vristen.
 
Brede vinterstøvler til børn
  

 

Vores erfaring med sko brede børnefødder

Hvis sko generelt er svære at få på, eller hvis foden buler tydeligt ud til siderne og sidder meget stramt, er det ofte et tegn på, at barnet har brug for en bredere pasform. Det er også værd at holde øje med, om skoene efterlader kraftige mærker på foden.

Små aftryk kan være helt normalt – fx efter at have gået barfodet i sandaler – men dybe mærker kan tyde på, at skoen er for smal.

Ved sandaler er det ofte lettest at vurdere pasformen: remmene skal ligge pænt hen over foden uden at stramme eller nive i huden.

For vinterstøvler vil børn med brede fødder eller høj vrist hurtigt opleve, at de er svære at få på, hvis modellen er for smal eller lav over vristen. En god sko skal som udgangspunkt kunne tages på uden besvær.

Vi savner RAP, men glæder os over, at flere mærker – særligt Bundgaard – har taget udfordringen op. De brede børnefødder er ikke glemt, og hos MilkyWalk følger vi markedet tæt for at kunne tilbyde de bedste modeller.

 

» Klik her & se alle børnesko «

Kristine fra MilkyWalk Forfatter: Kristine
Skrevet:
Senest opdateret:

Kristine er ekspert i babysko og børnesko, opretter og måler personligt alle sko indvendigt - og skriver guides om pasform og vedligehold.

Indkøbskurv
Total