Ultra Warm fra Viking er en moderne termostøvle, der kombinerer funktionalitet og komfort til vinterbrug.
Viking fortæller om termostøvlen
Støvlen er hurtig at tage af og på, nem at rengøre og 40 % lettere end tilsvarende PVC- eller gummistøvler. Den er samtidig 2,5 gange mere isolerende end almindelige PU-støvler og holder fødderne varme helt ned til -20 °C. Foringen i en uldblanding giver naturlig varme og blødhed, mens den nordiske læst giver ekstra plads til tæerne.
Materialet, Elastopan®, er et fleksibelt PU-materiale med millioner af små luftbobler, som både isolerer og gør støvlen let at have på. Det PVC-frie materiale bevarer sin fleksibilitet selv i frostgrader, hvilket giver støvlen en høj komfort. Den tykke PU-ydersål med markante knopper sikrer et solidt greb på sne og is, og støvlen er dermed et praktisk valg gennem vintermånederne.
Viking Ultra Warm termostøvle i pink med uldfor til kolde vinterdage
-
For i uld og polyester (70% polyester og 30% uld)
-
Designet til kolde skandinaviske vintre
-
Ekstra tåforstærkning
-
Nem at tage af og på
-
PVC-fri PU-materiale
-
Udtagelig indlægssål
-
Producentfarve: Pink/Light Pink
-
Fremstillet i Kina
MilkyWalks vurdering af Ultra Warm
Ultra Warm er en ægte termostøvle – i modsætning til mange andre modeller på markedet, der blot er forede gummistøvler. Med PU-materialets høje isoleringsevne og det varme uldfor hører Ultra Warm til blandt de virkelig varme støvler. Den er et oplagt valg i de kolde vintermåneder eller til børn, der let får kolde fødder.
Støvlen har en pasform, der egner sig til børn med medium til brede fødder, og den ekstra plads i tåområdet giver god bevægelsesfrihed.
Vi anbefaler ikke at bruge termostøvler som eneste hverdagssko, da en termostøvle ikke er åndbar. Ultra Warm fungerer bedst som supplement til et par mere alsidige vinterstøvler. Det er en fordel at have mindst to par sko at skifte imellem, så de kan nå at tørre efter brug – uanset om de er blevet fugtige af kondens, sved eller sne og vand.
Størrelsesguide og indvendige mål
Hos MilkyWalk måler vi selv alle sko hver sæson med et indvendigt måleapparat for at oplyse den indvendige længde på skoene. Vores mål viser den faktiske plads inde i skoen – ikke længden på indersålen. Indersålen kan både være lidt kortere eller lidt længere end den indvendige plads. Da vi selv måler alle sko, kan vores mål variere fra producentens information. I dette her tilfælde er vi dog helt enige med Vikings mål, som du finder nedenfor.
Vikings størrelsesinformation
Producenten Viking har oplyst følgende mål for Ultra Warm. Udover indvendig længde, oplyser Viking også støvlens højde og skaftets bredde udvendigt.
|
Størrelse (EU)
|
støvlens højde (cm)
|
Skaftets bredde udvendigt (cm)
|
Indvendig længde (cm)
|
|
26
|
19,5
|
30,5
|
17,3
|
|
27
|
20,5
|
31,5
|
18,0
|
|
28
|
21,0
|
32,0
|
18,7
|
|
29
|
22,0
|
33,0
|
19,4
|
|
30
|
22,0
|
33,0
|
20,1
|
|
31
|
23,0
|
34,0
|
20,7
|
|
32
|
23,5
|
34,5
|
21,4
|
|
33
|
24,0
|
35,0
|
22,0
|