I efteråret og begyndelsen af vinteren går mange børnefamilier i gang med at kigge efter vinterstøvler til børn – og vi guider dig her til at finde det helt rigtige par vintersko til børn.
Læs om dette i blogindlægget
Kristines store guide til vintersko til børn
Siden Kristine solgte sit første par børnesko tilbage i 2010 har pasform og kvalitet været en høj prioritet. Gode sko, ikke mindst vintersko, er stadig en mærkesag for MilkyWalk.
Derfor finder du altid et kæmpe udvalg af
babystøvler og
vinterstøvler til børn hos os. Altid i bedste kvalitet, og altid til gode priser - og med løbende udsalg og andre gode tilbud.
De tre vinter sko typer
Hos MilkyWalk skelner vi overordnet mellem tre typer vinter sko til børn, som hver især har deres fordele. Vores anbefaling er at læse om de tre forskellige typer vinter sko - og herefter tage stilling til hvad der passer bedst til dit barn.
Læs mere i guiden til bedste vintersko til børn herunder. 👇
Vidste du: Vi måler ALLE vintersko indvendigt
Én af de ting som gør MilkyWalk unik er, at vi måler ALLE
børnesko indvendigt, før de oprettet på siden. Det gør vi udelukkende for at sikre, at du kan få bl.a. vintersko som passer perfekt til dit barn
-
Ingen bøvl med bytte og returnering
-
Sko som sidder perfekt på dit barns fødder
Det eneste du skal gøre er, at
måle dit barns fødder, og beregne skostørrelse ud fra det.
Køb vores præcise fodmåler til baby og børn her.
Vintersko til børn i læder med uldfoer
Læder vintersko til børn er et klassisk valg, fordi de er fremstillet af naturlige materialer, som hjælper fødderne med at ånde og regulere varme.
Næsten alle lædervinterstøvler har en TEX-membran i den nederste del af støvlen, mellem læderet og foeret. Den gør støvlen vandtæt i den våde del af vinteren, uden at den mister sin åndbarhed.
Angulus, Bisgaard og Bundgaard er blandt de mærker, der laver nogle af de bedste lædervinterstøvler til børn på markedet – en kombination af godt håndværk, komfort og funktionalitet.
I dag laver både Bisgaard og Bundgaard også mange kombimodeller, hvor læder kombineres med tekstil. Det giver et lettere, mere sporty udtryk og gør støvlerne nemmere at vedligeholde.
Vedligehold af læder vinter sko
Læder og skind kræver løbende skopleje. Især når vejsalt, vand, mudder sætter sig på støvlerne. Rengør ofte og brug læderfedt eller imprægnering for at beskytte mod vand og vejsalt, og lad støvlerne tørre langsomt ved stuetemperatur, hvis de bliver våde. Aldrig direkte på varmekilder.
TIP: Vintergummistøvler til våde dage
Et godt tip er at supplere lædervinterstøvler med et par
vintergummistøvler – især til børn, der er meget ude. Så kan læderstøvlerne nå at tørre helt imellem brug.
Men brug ikke vintergummistøvler som eneste fodtøj – det svarer lidt til at gå i
gummistøvler hele sommeren.
Nylon og ruskinds vintersko
Denne type støvler er lette, praktiske og kræver næsten ingen vedligeholdelse. De er ideelle til hverdagsbrug i institutionen, på legepladsen eller i skoven.
Primigi og Superfit laver nogle af de bedste modeller i denne kategori – især til små børn, som lige har lært at gå. De vejer næsten ingenting, og det gør en stor forskel for de mindste fødder.
Begge mærker bruger GORE-TEX-membraner, som gør støvlerne vandtætte og samtidig åndbare.
Viking har også flere gode modeller med GORE-TEX – og vi må indrømme: vi elsker det! GORE-TEX fungerer bare. Vi ser næsten aldrig fejl på støvler med denne membran.
Kristine fortæller:
“Jeg er kæmpe fan af Viking, Primigi og Superfit. De laver nogle af de letteste vinterstøvler, og det betyder virkelig meget for børn, der stadig er nye på benene.
Hvis du spørger mig, hvad jeg ville vælge til et lille barn, der skal have sine første eller anden vinterstøvler – så er svaret let: Enten en lav, fleksibel foret lædersko eller en let GORE-TEX-model fra Primigi eller Superfit."
Snestøvler til børn
Snestøvler kendes på den faste gummifod og skaftet i tekstil eller skind. De er perfekte til de kolde vinterdage med frost og sne – især til børn, der let får kolde fødder.
Vi solgte tidligere Sorel, men da vintrene sjældent bliver så kolde i Danmark længere, har vi ikke længere det største udvalg af denne type.
Snestøvler ånder ikke lige så godt som læder- eller GORE-TEX-støvler, og derfor kan de give kondens og våde fødder på mildere dage. De minder lidt om termostøvler eller vintergummistøvler, når det gælder åndbarhed.
Derfor anbefaler vi, at snestøvler kun bruges på de kolde dage – ikke som hverdagsstøvler.